You are currently viewing Det er som at tale ud i ingenting, når han kigger ned i computeren

Det er som at tale ud i ingenting, når han kigger ned i computeren

”Det er som at tale ud i ingenting, når han kigger ned i computeren…
.. som om, at han ikke ”griber” mine ord. Jeg går i stå… mister tråden.”

På 1:1 møder mellem Pia og hendes leder Mads, har Mads travlt med at notere på sin computer. Og Pia får følelsen af at være ligegyldig.

Pia bliver ufokuseret, når responsen fra Mads er minimal. Samspillet belaster relationen mellem Pia og hendes leder.

Omvendt kan kravet om øjenkontakt også belaste relationen og samhørighed.

🎬 Klip til en børnehave

Med bøjet hoved ser drengene ned.

Inden har drengene hoppet rundt i vandpytter, da den voksne Jill stopper dem. Jill siger med vred stemme: ”Kig på mig, når jeg taler til jer”.

Drengene forsøger ubevidst – at beskytte sig selv mod svære intense følelser og produktion af stresshormoner ved – at undgå øjenkontakt med den vrede voksen.

🟢 Når vi slår blikket ned f.eks. i en konfronterende dialog, nedbringer vi intensiteten i kontakten – en ubevidst strategi til at skabe ro i vores nervesystem.

Afkræver vi alligevel øjenkontakt slider vi på relationen. Og vi påvirker de positive erfaringer, som vi kan have med hinanden, negativt.

🎬Klip til en skole

”Det giver bare en god følelse indeni” siger 7-årige Eline, som går i første klasse.
Eline smiler, mens hun fortæller om morgenrutinen i klassen. Hver morgen krydser læreren Lone børnene ind i protokollen.

Lone siger børnenes navne på skift, mens hun kigger barnet i øjnene. Deres blik mødes og smil udveksles. Lone siger godmorgen, og går videre til næste barn.

🟢 Med øjenkontakt og smil anerkender vi hinandens tilstedeværelse, og vi producerer hormoner som endorfiner og oxytocin. Hormoner, som øger følelsen af velvære og oplevelsen af at være forbundet –  samhørighed.

🟢 Øjenkontakt handler ikke kun om at se på hinanden – det handler om at skabe en forbindelse.

Øjenkontakt tilpasset den konkrete situation er en social kompetence, som mange faggrupper særligt i det sociale praksisfelt er bevidste om.

Med hverdagsfortællinger går vi på besøg i en anden praksis. Besøget giver os et spejl, indsigter, og mulighed for at vurdere behovet for at justere vores praksis.

Det skal være nemt at evaluere vores praksis, og det hjælper jeg jer gerne med.

Kvaliteten i kontakten mellem mennesker er et centralt fokus i mit arbejde med kompetenceudvikling, ledersparring og gruppesupervision. Interesseret kontakt mig.

Tak for at læse med hertil. Hvem har du haft øjenkontakt med i dag?

#Øjenkontakt #Blikforsamspillet #Ledelse #følelsesmæssigintelligens #ledersparring #relationskompetence #empati #spejlneuroner #autopilot #kompetenceudvikling #gruppesupervision

Skriv et svar