Mit mål ved gruppesupervision er altid at skabe et trygt og ligeværdigt rum, samt at styrke jeres relationer ved at bidrage til at øge indsigten i hinanden og jer selv.

Et trygt rum giver jer mulighed for at reflektere over jeres hverdag og konkrete problemstillinger, og:

• få sat ord på tanker, følelser og hvad kroppen fortæller
• ændre den følelsesmæssige tilstand og opleve større klarhed over hvordan I kommer videre
• øge kendskabet til hinanden 
• få elefanterne frem i lyset
• undersøge hvilke behov og intentioner, der ligger bag konkret adfærd
• rumme de følelser og reaktioner der opstår
• personlig og faglig udvikling

Eksempler på typiske temaer i supervisionsrummet:

• konkret adfærd hos enkelt personer (samarbejdspartnere, børn, forældre eller andre, der ikke er i rummet)
• samarbejdet i teamet
• udvikle konkrete kompetencer (relationskompetence, konflikthåndtering…)
• etiske dilemmaer
• svære dialoger
• moralsk stress
• når lederen skaber utryghed
• arbejdsbelastning
• dødsfald (debriefing)

Ved brug af forskellige greb fx reflekterende teams, bruger vi rummets ressourcer til at spejle og rumme, hvad der opstår, og eventuelt finde flere perspektiver og mulige løsninger.

Med afsæt i den neuroaffektive tilgang har vi fokus på både tanker, følelser og kroppens reaktioner.

Den neuroaffektive tilgang bygger bro mellem hjerneforskningen og udviklingspsykologien. Tilgangen abonnerer på den grundlæggende forståelse, at mennesket er socialt og udvikler sig i samspil med andre mennesker. Ph.d., psykolog og forfatter Susan Hart har udviklet tilgangen, og centralt er opdelingen af hjernen i den sansende, følende og tænkende del. Alle tre dele er væsentlige at arbejde med for at integrere nye forståelser, og skabe bevidsthed om præferencer for egne tanke- og adfærdsmønstre.