Undskyld, jeg ville ikke gøre dig forkert

Undskyld, jeg ville ikke gøre dig forkert!

Julestjerner blev flittigt flettet sammen med min datter og hendes veninde – lad os kalde hende My. My havde ikke flettet julestjerner før.

Vi hyggesnakker og fletter derudaf. Efter noget tid ser vi på hinandens julestjerner. Min datter og jeg skraldgriner, da vi ser Mys stjerne. Den har sin helt egen stil.

My kigger på os og spørger: “hvad er der galt?”. Min datter og jeg sprutter igen af grin og har svært ved at tale.

My kigger ned og er stille.

Jeg kigger på My og siger: ”Undskyld, jeg ville ikke gøre dig forkert”.

Vi fletter videre. Efter lidt tid spørger jeg My, hvordan hun oplevede situationen.

My fortæller, at hun følte sig forkert og ikke god nok. Og hun kom til at tænke på sin folkeskoletid, hvor hun blev mobbet.

Dialogen understreger, hvor nemt vi utilsigtet kan komme til at gøre hinanden forkerte, og at det er vigtigt at komme tilbage, og få ryddet op og få genskabt trygheden og tilliden i relationen.

Hvem har så ansvaret for kvaliteten af relationen? Det har personen med flest ressourcer. Personen som har magten i relationen – lederen eller den voksne.

Og, ja det kræver mod plus at tænke og føle klart om situationen.

Barbara Fredrickson, amerikansk professor i psykologi, argumenterer, at forholdet mellem positive og negative følelser skal være mindst 3:1 for, at mennesker og relationer trives.

Det betyder, at for hvert negativt samspil, skal personerne opleve mindst 3 positive samspil med hinanden for, at relationen er i balance.

Sååå, når din relation er gået skævt, så smøg ærmerne op og find modet frem:
🟢Spørg OG lyt til den andens oplevelse
🟢Anerkend at personen deler sin oplevelse med dig, da det øger din forståelse af den andens måde at opleve verden på

Når vi lytter empatisk og giver plads til den andens oplevelse – uden at vi forsvarer og forklarer os – reducerer vi de negative følelser, og samtidig øger vi følelsen af samhørighed og nærvær.

De positive følelser påvirker ikke kun en følelse af behag nu og her, men bidrager også til relationens grundtone.

Nysgerrig på at høre hvordan I kan sætte fokus på jeres relationer og samhørighed? Kontakt mig.


#ledersparring #supervision #gruppesupervision #trivsel #ledelse #relationskompetence #mentalisering #hverdagen #Blikforsamspillet #lederudvikling #selvindsigt #psykologisktryghed #aktivlytning #samhørighed